Naturligvis vil alle gerne have billeder/videofilm af den store dag. Men det skal være dåbsbarnet / brudeparret / konfirmanderne og gudstjenesten, der er i centrum. Derfor har vi (med blødende hjerte) sat følgende begrænsninger for fotografering/videooptagelse:

  • Det er tilladt at fotografere/filme fra siddepladserne – men ikke at bevæge sig rundt i kirkerummet under gudstjenesten.
  • Det er tilladt at optage billeder/video til familiens private brug, men ikke til kommerciel brug, videresalg eller anvendelse i TV-programmer. Det vil krænke de udøvende musikeres ophavsret.
  • Det er tilladt ved dåb at komme helt op på trappen bag døbefonten, når præsten inviterer børn og fotografer og andre barnlige sjæle frem til selve dåbshandlingen. Sørg for, at du ikke står i vejen for resten af menigheden.
  • Det er tilladt ved bryllup, at en fotograf og/eller en videofilmer kan sidde på en stol i koret, hvor der er mulighed for at få billeder af brudeparret i profil under selve vielsen. Aftales med præsten på forhånd.
  • Det er tilladt ved bisættelse/begravelse at tage billeder af kiste og blomster inden gudstjenestens begyndelse.
  • Det anbefales at kun én fra hver familie fotograferer med et godt kamera. Kirken er lys, og et godt kamera kan klare sig uden blitz. 


Særlige begrænsninger ved konfirmationen

Naturligvis vil alle gerne have billeder/videofilm af den store dag. Men det skal være konfirmanderne og gudstjenesten, der er i centrum. Ved en konfirmation er der typisk 10-20 familier med 5-10 kameraer pr. familie. Hvis I alle sammen skal have nærbilleder, er det opskriften på totalt kaos. Derfor:

 

  • Det er tilladt at fotografere/filme fra siddepladserne – men ikke at bevæge sig rundt i kirkerummet under gudstjenesten, heller ikke under selve konfirmationen.