Udgivet af Morten Miland Samuelsen, fre d. 10. apr 2020, kl. 22:23

Langfredag er en dag med stor, stor ensomhed. Det er det for Jesus på korset, for hans mor og hans venner, der står og ser ham dø. OG det er det for mange, der holder påske helt alene hjemme i corona-karantæne.

Ensomheden er noget, alle kommer til at opleve i vores liv. Derfor er det klogt at øve sig i at være i ensomheden. Det er en vigtig færdighed i kunsten at leve – en skill i livskunst.

Jesus bliver så ensom der oppe på galgen på Kraniepladsen. Så ensom, at han råber: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” Det står og dirrer i luften. Ingen svar. I hvert fald ikke noget man kan høre. Men så råber han: ”Far, jeg lægger min ånd i dine hænder!” Da han havde sagt det, døde han.
Lukas-evangeliet 23,46 – Bibelen 2020

At være så meget i ensomheden, at man råber efter Gud, fordi man ikke kan finde ham. Og så blive i stilheden, i ensomheden, til du mærker, at Gud er lige her. Lige nu. Det eneste sted du kan møde Gud, er lige nu. Lige her.

”Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus, der lever i mig.” Galaterbrevet 2,20 – Bibelen 2020

Kategorier Præstens Hjørne